|
Foredrag:
Er du interesseret i at få et foredrag til fx din skole eller forening,
så kontakt os og hør nærmere.
Vi kan formidle mange forskellige
typer foredrag som en generel introduktion til Kina eller rejseforedrag, men
blandt de mere specielle kan vi nævne
- En lystvandring blandt Kinas religioner
ved sognepræst Torben Brink,
- Kinas historie ved cand.mag. Hans Jørgen Hinrup,
- Aktuel analyse ved journalist Nils Thostrup
- Med børn i Kina ved foreningens formand
Julie Brink.
|
| Vink og vejledning
Når man rejser i Kina, kan man have glæde af at have lidt med fra Danmark. Vil man fx fortælle, hvor man kommer fra, er et lille verdenskort og en danmarksbrochure nyttig. Man kan også have lidt sjove souvenirgaver med som mønter, frimærker, postkort eller blomsterfrø. Har man mødt nogle kinesere, har man tit lyst til at give en lille erindring som tak for snakken.
Man risikerer nemt at komme hjem med masser af indkøb – se bare. For det er en god ide at tage et foto af den fine udstilling. Man behøver derimod ikke at have en ekstra kuffert med, de fås overalt i Kina i fornuftig kvalitet til en rimelig pris.
Vær opmærksom på, at mange taxachauffører ikke kan engelsk. Når du går en tur ude i byen, så husk altid at have et stykke papir med hotellets navn og adresse med, hvor det er skrevet med kinesiske skrifttegn. |
|
|
Hvordan spiser man med pinde?
"Spisepinde bruges til at løfte maden til munden med", hedder det i en gammel bog fra det Vestlige Han-dynastis periode (206 f.-8 e.v.t). Så kineserne har altså brugt spisepinde i mindst 2000 år. Japanerne og koreanerne spiser også med pinde.
Med et par spisepinde kan man behændigt klare alt, lige fra store stykker kød eller fisk over afskallede jordnødder til enkelte riskorn og lange, glatte ting som eksempel nudler – forudsat, at man er vant til at bruge
|
|
|
|

|
Den første pind anbringes, så den ligger fast og ubevægelig.
|
|
|
|
|

|
Den anden pind holdes af
tommel-, pege- og langfinger og kan bevæges.
|
|
|
|
|
Deres rigtige anvendelse
Spisepinde holdes normalt i højre hånd (hvis man da ikke er venstrehåndet),
og man placerer dem mellem tommelfingeren og de andre fingre.
Tommelfingeren, pegefingeren, langfingeren og ringfingeren skal deles om
arbejdet på en samordnet måde.
Den øverste pind holdes ind mod tommelfingeren af
pegefingeren og langfingeren, og den nederste pind hviler på indersiden af
ringfingeren yderled, som holder den ubevægelig.
Gribeeffekten opnås ved at bevæge den øverste pind, der holdes af tommelfingeren
og de næste to fingre, op og ned i forhold til den nederste, ubevægelige
pind.
En meget almindelig fejl, som udlændinge, der skal lære
at spise med pinde, begår, er at de prøver at bevæge både den øverste og
den nederste pind samtidig. Kun den ene skal bevæges.
De kinesiske spisepinde kan være af forskellig størrelse
og kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. træ, bambus, ben,
elfenben eller plastic. Spisepinde, der er lavet af bambus med de
karakteristiske hårde, bøjelige og fine fibre, bliver ikke skæve eller
krogede efter at være dyppet i varmt eller koldt vand, og det er nemt at
vaske fedt- og andre madpletter af dem.
Fremstilling af
spisepinde kan også være et kunsthåndværk. Man kan få meget fint udførte
pinde af træ eller bambus, som er overtrukket med sort eller cinnoberrød
lak, og som både er smukke og holdbare. Nogle spisepinde har påmalede eller udskårne figurer eller landskaber med
bjerge, vandløb, blomster og fugle. For andre pindes vedkommende kan den
øverste del være af metal, eller det kan være spidsen, der er det.
Spisepinde udskåret i elfenben, som man engang brugte ved kejserhoffet, er nu værdifulde antikviteter.
Noget særligt er de
spisepinde, der fremstilles i Hangzhou. Hvis man
spreder et bundt bestående af ti par pinde ud, ser man en afbildning af
hele området ved Vestsøen. På hver enkelt pind er
afbildet et af de velkendte steder ved søen.
|
Samarbejde med Kina
Danske kommuner og regioner – i
alt 14 aftaler med Kina
Følgende kommuner har venskabsbyer i Kina: Aalborg, Frederikshavn, Rebild,
Århus, Esbjerg, Odense, Svendborg, Kalundborg og Vordingborg.
Derudover
er der tre samarbejdsaftaler, primært med fokus på erhvervsområdet. Aftalerne
er indgået af Morsø Kommune, Fyns ErhvervsCenter og
”bycirkel-samarbejdet” mellem Ballerup/Egedal/Frederikssund.
Endelig
har Region Midtjylland og Region Sjælland samarbejdsaftaler med kinesiske
regioner.
Fire
af de i alt 14 aftaler omfatter et dansk repræsentationskontor i Kina. Det
drejer sig om Fyns ErhvervsCenter, Region
Midtjylland, NordDanmarks EU-kontor (med
udgangspunkt i Aalborgs venskabsby) og Det Syddanske
Bruxelles-Kontor (med udgangspunkt i Esbjergs
venskabsby).


|